Velkommen

Velkommen til linuxground

Linuxground handler først og fremmest om min interesse for Linux som styresystem på computeren, især Ubuntu og Ubuntu baserede distro.
De fleste Linux distro er gratis at downloade og installere på på ens computer, og ellers kan man bruge live cd/usb stik uden at installere noget, hvis man bare vil se, hvad Linux er i første omgang.  Så hvis man har en ældre computer, kan man med fordel installere for eksempel Lubuntu OS, som kører godt på ældre computere. Det gode ved Linux er, at når systemet opdateres bliver alle programmerne opdateret  i samme omgang, så man ikke skal tænke på andet end én opdatering. – og man har adgang til flere tusinde programmer, der bare venter på at blive installeret. Programmet “Ubuntu Software Center” skal åbnes, og man kan finde ethvert program, man behøver.

 

 

Linux er verdens mest benyttede styresystem

Linux er i dag verdens mest benyttede styresystem. Android til smartphones og tablets er blandt andet bygget på Linux-kernen  – Chromebooks også.
Faktisk bruger vi Linux hver dag uden vi tænker over det, da de fleste servere ofte er bygget på Linux. Mange smart tv’er og mange IoT Internet of Things kører også på Linux. Der er også computer-producenter, der sælger computere og laptops med præinstalleret Linux på.
som 21-årig udviklede Linus Torvalds Linux på universitet i Helsinki Finland i 1991 som et hobby projekt, men det er endt med at blive det mest benyttede styrestystem i verden. Linux fyldte 25 år i 2016. Dengang Linus Torvalds udviklede Linux havde han sikkert ikke regnet med, at det 25 år senere ville blive brugt på milliarder af enheder verden over.

 

Pingvinen styrer

Ligesom Apple har deres kendetegn, et æble, og Windows har deres Windows-logo, har Linux også et kendetegn: Linux-pingvinen “Tux” som ses i bunden af siden.

 

 

linux_t001

Linux-pingvinen Tux